nr. 10-2025 - Flipbook - Page 14
Side 14
Virum-Sorgenfri Avis • 16- maj 2025
Sommertoner med Nordglød Kammerkor i Sorgenfri
Af Dorte McEwen, Nordglød Kammerkor
Læn dig ind i de lyse nætters duftende landskab og nyd lyden af
sommerdrømme og Sankthansmagi,
når Nordglød Kammerkor hylder
midsommeren og den nordiske natur.
Nordglød synger lyriske sange af
digtere og komponister som Frank
Jæger, Johannes V. Jensen, J.P. Jacobsen, Bernhard Lewkovitch og
Carl Nielsen og et lille drys svensk
sommermagi.
Erfarent a capella kor med nordisk
tone
Nordglød Kammerkor er et ambitiøst
amatørkor med base i Virum. Koret
har 32 sangere og synger klassisk
kormusik i 4-8-stemmige arrangementer – oftest a cappella. Nordgløds ambition er at formidle vigtige,
aktuelle budskaber i et klassisk,
nordisk tonesprog og på den måde
skabe forbindelse mellem den klassiske musik og en moderne hverdag.
Lyden er ren, ensartet og afbalanceret og klinger af de kontraster, vi
omgiver os med i Norden. Lyset og
mørket. Glæden og melankolien. Det
skrøbelige og det voluminøse.
Nordgløds faste dirigent og kunstneriske leder er Karen Ertbølle Madsen.
Karen er uddannet ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og
har udvalgt alle sangere i koret med
den rene, nordiske klang som ideal.
Praktiske informationer
Sorgenfri Kirke søndag 22. juni 2025
kl. 16:00 – 17:00
Pris: 75 kr via Billetto. Evt. overskydende billetter sælges i døren til 100
kr.
Eventyrlig teateraften under åben himmel i
Ulvedalene
Med Snedronningen har Det Kongelige Teater åbnet sommerens friluftsscene i Ulvedalene med en visuelt
overvældende og stemningsfuld
forestilling. Forestillingen bygger
på en fri gendigtning af H.C. Andersens klassiske eventyr, skrevet af
Kim Fupz Aakeson, og iscenesat i en
spektakulær scenogra昀椀 af Benjamin
la Cour, der udnytter det naturlige
skifte fra dagslys til nattemørke.
Publikum mødte op i praktisk påklædning og med tæpper under
armen, for vejrudsigten havde lovet
regn. Men heldet var med premieren
– ikke en dråbe faldt under forestillingen, der blev mødt med varme
bifald trods skovens naturlige dæmpede akustik.
Se hele anmeldelsen på VSA Online:
Forestillingen byder på stærke skuespilpræstationer, 昀氀otte kostumer og
overraskende sceniske e昀昀ekter som
ild, laserlys og lydbilleder, der skaber
intens dramatik under åben himmel.
Især anden akt, som udspiller sig
efter mørkets frembrud, udnytter
naturens rammer til fulde og gør op-
levelsen helt særlig.
Snedronningen er både seværdig og
stemningsfuld, men kræver praktisk
fodtøj og en vis mobilitet for at nå
frem gennem Dyrehaven til scenen.
Til gengæld venter en teateroplevelse, der kombinerer klassisk fortælling
med moderne virkemidler i unikke
omgivelser.