nr. 10-2025 - Flipbook - Page 18
Side 18
Virum-Sorgenfri Avis • 16- maj 2025
Fra kongens by til driftig handelsby
Nedslag i historien og hvad kan fremtiden byde
Lyngby var kongens, det kan man
læse i Valdemar Sejrs jordebog fra
1231. Det skal ses i modsætning til
Virum og 昀氀ere andre af de omkringliggende byer, der tilhørte kirken.
Det var kun kongens fæstebønder,
der boede i landsbyen. Den eneste
bevarede bygning fra dengang er
kirken, hvis ældste del er fra midten
af 1100-tallet. Byen blev også kaldt
bøndernes by.
I 1558 nedbrændte svenske soldater vandmøllen i Lyngby, og
områdets bønder måtte derfor ud på
en lang og besværlig rejse, for at få
malet deres korn.
Indtil midten af 1600-tallet lå
byen i fredelig idyl. Bymarken var
indhegnet med porte, og det var en
pebling (latinskoleelev) fra Vor Frue
Skole i København, der hver søndag tog til Lyngby for at synge og
forrette den øvrige degnetjeneste for
menigheden.
I 1674 blev Lyngby ramt af byldepest. Sygdommen var kommet til
landet fra Danzig. Den spredte sig
lynhurtigt og var ekstremt dødelig.
I sognet boede dengang 650 mennesker, og deraf døde ca. 250 som
følge af sygdommen. Sygdommen
spredte sig så hurtigt og var så dødelig, at man kunne begrave hele
familier samtidigt.
Den spirende industrialisering i
Danmark startede i Mølleådalen.
Mølleåen var med sit relativt store
fald og med Furesøen som reservoir,
nok den bedst egnede å i Danmark
til vandmølledrift. Fra Lyngby og ud
til Øresund falder åen 18,5 meter, og
da datidens møller krævede et fald
på to meter, opstod der ni møller på
strækningen. Som følge af denne industrialisering, blev Lyngby nu kaldt
borgernes by.
Omkring år 1700 kom en fransk
rejsende til Lyngby. Stående på kirkebakken deklarerede han begejstret,
at Lyngby måtte være en af de smukkeste landsbyer på Sjælland.
Den 24. juli 1721 opstod en meget
alvorlig ildebrand som fortærede en
tredjedel af byen. Det kunne i retten
bevises at en fuld bondekone, som
skik var blandt bønder, havde hentet ild i en træsko og på vejen hjem
havde været i 昀氀ere af de huse som
var nedbrændt. Hun blev dømt til
ophold i Spindehuset (tugthus for
kvinder hvor de blev sat til at spinde
og karte) for livstid.
I 1760 skriver Erik Pontoppidan
i sit Danske Atlas, at Kongens
Lyngby var begyndt at ligne en lille
købstad. I 1767 blev Kongevejen
udvidet og forbedret og det var i høj
grad med til at præge byens fortsatte
udvikling! På strækket gennem byen
blev den nu kaldt Lyngby Hovedgade og spærret med bomme, nordligst
ved Store Kro og syd for byen ved
kroen Hold’an.
I 1802 opmåltes at der i Lyngby
var 72 huspladser og 890 indbyggere, og med oprettelse af fabrikker
