nr. 11-2025 - Flipbook - Page 16
Side 16
Virum-Sorgenfri Avis • 16- maj 2025
Sorgenfri Slot under angreb i 1943
Under besættelsen udspillede sig dramatiske handlinger på Sorgenfri Slot, hvorefter Danmarks konge endte i husarrest
Af Mette Henriksen, stadsarkivar ved Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv
Under den tyske besættelse af Danmark i 1940-1945 benyttede Christian den 10. og dronning Alexandrine
deres bolig på Sorgenfri Slot. De
opholdte sig således her den skæbnesvanger nat mellem den 28. og 29.
august 1943, hvor slottet blev stormet
af tyske soldater.
Tyske soldater på vagt ved Sorgenfri Slot
-1943. (Foto: Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv)
I tiden op til det tyske angreb på slottet var modsætningerne mellem den
tyske besættelsesmagt og danskerne
blev skærpet. Det havde medført,
at den danske regering endte med
at afvise de tyske krav, blandt andet
med udgangsforbud, mødeforbud og
internering af hæren. Augustoprøret
var en realitet og medførte et ophør
af samarbejdspolitikken. Som et resultat sænkede danskerne den danske
昀氀åde, inden tyskerne kunne få den i
besiddelse, og de tyske soldater indtog 昀氀ere o昀케cielle og militære anlæg,
herunder Sorgenfri Slot.
Under angrebet på slottet i de tidlige
morgentimer den 29. august 1943
blev gitterlågen sprængt, og det kom
til en voldsom skudveksling mellem
den danske livgarde og de tyske
soldater. Kongen kom i tøjet og gav
straks ordre til, at garden skulle indstille skydningen.
Den dramatiske situation blev understreget af, at 昀氀ere skud gik gennem et
vindue ind til kongens arbejdsværelse
og hen over kongens skrivebord.
Havde han siddet ved sit skrivebord,
ville han sandsynligvis være blevet
ramt.
Under den dramatiske kamp blev otte
gardere såret, og syv tyske soldater
mistede livet.
Efterfølgende blev Sorgenfri Slot
omdannet fra kongeparrets sommerresidens til husarrest for kongen,
der ikke måtte forlade slottet uden
tysk tilladelse. Husarresten betød, at
Christian den 10. reelt var fange på
Sorgenfri Slot i et par måneder, hvor
tyske soldater havde a昀氀øst livgarden
og gik vagt foran slottet. I oktober
1943 overtog det danske politi ansva-
Politibetjente fra Lyngby Politigård og andre
stationer i området blev sat til at bevogte
slottet efter, at Livgarden blev fjernes af den
tyske besættelsesmagt i 1943. (Foto: Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv)
Kong Christian den 10. højt til hest ved Frederiksdal Kro, ca. 1940. (Foto: Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv)
ret for de kongeliges sikkerhed.
Christian den 10. og dronning Alexandrine blev boende på Sorgenfri
Slot, indtil de i 1944 昀氀yttede tilbage
til Amalienborg Slot, hvor man bedre kunne garantere deres sikkerhed.
På befrielsesaftenen den 4. maj 1945
samledes Lyngby-borgerne foran
Lyngby rådhus og gik i fakkeloptog
frem til slottet for at markere de
gode nyheder, om at Danmark atter
var frit. Det er nu 80 år siden, og
den 4. maj i år markerede borgerne
i Lyngby-Taarbæk 80-året for Danmarks befrielse ved et stort arrangement for at mindes ofrene, fortælle
historien og fejre friheden.