virum-sorgenfri Avis nr. 16 - 2025-1 - Flipbook - Page 23
Virum-Sorgenfri Avis • 1. oktober 2025
Side 23
I de to næste numre bringer vi artikler fra de politiske partier omkring hjemmeplejen - og
ældreplejen i det hele taget. Hvordan vi sikre at vore ældre medborgere får en bedre oplevelse af såvel hjemmeplejen som plejehjemmene
Jazz i verdensklasse på Kulturstedet Lindegaarden
Af Rolf Aagaard Svendsen
Søndag den 12. oktober kl. 15-17
inviterer Kulturstedet Lindegaarden
til en eftermiddag med dansk jazz i
absolut topklasse. Publikum kan se
frem til en koncertoplevelse ud over
det sædvanlige, når tre af landets mest
talentfulde musikere indtager scenen:
Søren Baun, Mathias Heise og Matthias Petri.
Koncertens repertoire bliver alsidigt
og bredt favnende – fra Stevie Wonder
og Toots Thielemans til jazz- og brasilianske klassikere, krydret med originale kompositioner af Baun og Heise.
Søren Baun er en af de mest alsidige pro昀椀ler på den danske jazzscene,
kendt som pianist, sanger og arrangør.
Han har tidligere begejstret publikum
ved Lindegaardens søndagsmatinéer
med sit populære projekt Baun On
Beatles, som mange efterhånden betragter som husorkestret.
Denne gang får publikum fornøjelsen
af at opleve ham i tæt sammenspil
med to andre stærke navne: den erfarne bassist Matthias Petri og den
internationalt anerkendte mundharpist
Mathias Heise. Heise er kendt som en
teknisk virtuos på kromatisk mundharpe og har optrådt med blandt andre
DR Pigekoret. Han har udgivet 昀氀ere
anmelderroste albums og modtaget en
række priser, herunder Kronprinsparrets Stjernedryspris.
Sammen leverer de tre musikere en
musikalsk oplevelse, der kombinerer
improvisation, teknisk overskud og
smittende spilleglæde – med Mathias Heises mundharpe som et helt
særligt musikalsk højdepunkt.
Lineup:
Søren Baun (sang, klaver)
Mathias Heise (mundharpe)
Matthias Petri (bas)
Hvornår: Søndag d. 12. oktober kl.
15-17
Hvor: Kulturstedet Lindegaarden,
Peter Lunds Vej 8, Bondebyen, 2800
Kongens Lyngby
Praktisk info: Bilister skal være
opmærksomme på vejarbejde i området.
Billetter: www.kulturstedetlindegaarden.dk