virum-sorgenfri Avis nr. 16 - 2025-1 - Flipbook - Page 4
Side 4
Virum-Sorgenfri Avis • 1. oktober 2025
Af Tina Nørager Dahlstrøm
Babysalmesang – ny sæson
Babysalmesang er et tilbud til sognets allermindste på 2-12 måneder
og deres forældre. Det foregår i kirkerummet, hvor der synges og leges
med børnene ved brug af salmer, sange og remser og dans. Alle børnenes
sanser udforskes med lyd, tørklæder,
sæbebobler m.m og giver mulighed for et anderledes møde mellem
barn-voksen. Bagefter er der mulighed for ka昀昀e og hygge i krypten.
Alle er meget velkomne, og det kræver ingen forudsætninger ud over
lysten til at være i musikkens og
bevægelsens rum med sit barn. Babysalmesang er med instruktør Klara
Thordsen.
Den næste sæson begynder den 20.
oktober 2025 og løber frem til den
15. december. Tilmelding åbner på
kirkens hjemmeside den 1. oktober
kl. 10.00.
Babysalmesang foregår om mandagen à to omgange og er opdelt efter
alder:
Første hold er i tidsrummet 9.00 9.45 for de mindste (2-6 måneder).
Næste hold er i tidsrummet 10.15 11.00 for de større (7-12 måneder).
Studiekreds, ”Bibelen – knap så let”
Sognepræst Kristian Tvilling fortsætter hen over efteråret sin studiekreds
med læsning af hele Bibelen.
Man er velkommen til at være med,
selvom man ikke har været med fra
starten, og generelt har man både muligheden for at deltage i det samlede
forløb og blot at hoppe på de gange,
hvor det passer ind i ens øvrige program. Læseplanen kan ses på kirkens
hjemmeside.
Det er gratis at deltage og kræver
ingen tilmelding. Man skal selv
medbringe en bibel, og som udgangspunkt læses efter den autoriserede oversættelse fra 1992, men
andre udgaver kan sagtens bruges.
Lola Aleksi Gjorka og H.C Andersen
hyldestkoncert
I år fejrer Virum Kirke jubilæumsårene for Danmarks - og verdens - store
digter H.C. Andersen (1805 - 1875),
og Albaniens første koncertpianist og
arrangør af albanske folkesange Lola
Aleksi Gjoka (1910 - 1985) med en
klassisk koncert og visning af en ny
dokumentar昀椀lm om Lola Aleksi Gjokas liv og virke.
Ved koncerten medvirker tenoren Stig
Fogh Andersen, akkompagneret af
Knud Rasmussen, som fremfører sange af Robert Schumann med tekster af
H.C. Andersen.
De to albanske pianister fra republikken Kosova, søskendeparret Elisabeth Qarri og Artemida Qarri, vil
- foruden duetter af Mozart og Kuhlau
- spille værker af den albanske komponist Simon Gjoni.
Der er gratis adgang til koncerten
5/10 kl. 16.00
Morgensang
Der er ikke noget bedre end at
synge sammen. Vi gør det bare alt
for lidt. Det forsøger kirkens præst
Kristian Tvilling at råde bod på,
når han inviterer til morgensang på
udvalgte onsdage. Hver gang synges der tre salmer og efterfølgende
læses, bid for bid, Thomasevangeliet. Til slut serveres en kop ka昀昀e i
våbenhuset. Kirkens organist Knud
Rasmussen deltager.
8/10 kl. 9.00