Virum-Sorgenfri Avis nr. 9-2025-1 - Flipbook - Page 6
Virum-Sorgenfri Avis • 16- maj 2025
Side 6
Lidt lokalhistorie
Den gamle Gård/ Zibrandtsens gård - Virumgade 25
af Niels-Kristian Petersen
En søndag for længe siden bankede
det på min hoveddør. Udenfor stod en
for mig ukendt person, som fortalte,
at hendes far Erling Matthiesen for
snart længe siden havde haft en installatørforretning på Virumvej 119,
der senere 昀氀yttede til Firskovvej.
Hun havde en samling tegninger fra
Virumgade af kunstmaler Axel Melskens (1894-1956), Virummaleren,
der netop på det tidspunkt faktisk
havde boet i det hus i Virumgade,
hvor hun henvendte sig. De havde
hængt i butikken. Hun havde hørt,
jeg intereeserede mig for lokalhistorie, især Virum og ville gerne forære
mig tegningerne. Her historien om en
af tegningerne.
Kunstmaler Axel Melskens vores helt
lokale Virummaler, der boede Virumgade 13B i en årrække.
Den gamle Gaard eller Jan Zibranndtsens gård var oprindelig
en tvillingegård, matr. 18 & 19, der
nedbrændte i 1838 og genopstod
som to gårde. Den bevarede Virumgade 25, en 昀椀rlænget gård, nu
indrettet til privat beboelse, er matr.
nr. 18. Gården blev bygget i 183840, den gang med stuehuset vendt
mod Virumvej (nu Virumgade),
en af længerne ud til Kaplevej, nu
Gammel Kaplevej, der førte fra Vi-
Virumgade 25. Set fra Virumvej fra i syd
mod nord. Lb. nr. B1100. Ukendt fotograf.
1978.
A. Melskens. Touchtegning. 13x21 cm. Zibrandtsens gård, Den gamle Gård, Virumgade 25.
1942.
rumvej (Virumgade) til Kaplegården
og ryggen mod den nye kommende
Virumvej fra 1950. Virumvej var oprindelig en markvej fra Kongevejen
helt til Virum Mølle (Blæsenborg).
På jorden, der tilhørte gården, ligger
i dag Kaplevej, Bygdevej og Rosengårdsvej.
Nogenlunde samtidigt blev Lindegården, matr.nr. 19, bygget, hvor
navnet i dag gennem sig i Lindehuset, Virumgade 17B. Huset tilhørte
Lindegården, hvor en ansat så kunne
bo. Selve Lindegården er helt nedrevet i 1960 og lå, hvor Virumgade
19-21 nu er bygget. På gårdens landbrugsareal, hvor udstykningen allerde
startede før 1950, ligger nu Torne-,
Korn-, Kløver-, Kronebakken samt
Syren-, Snebær-, Benved-,Guldreng-,
Blåbær- og Berberisvænget. På de to
gårde jorde har vi i dag også Hummeltofteskolen fra 1953 og sportspladsen på Kaplevej.
Lindehuset Virumgade 17B er opført
i 1823. Huset 昀椀k navnet, da gårdejer
Anders Nielsen, Lindegården, i 1856
købte huset, der indtil 1911 hørte under gården. Det blev senere solgt til
familien Jørgensen, der havde arbejdet på Lindegården. I mange år stod
der netop et stort lindtræ tæt på huset,
der sikkert blev plantet, da huset blev
bygget. Det måtte lade livet for snart
mange år siden. Træer har det med at
blive alt for gamle og store.
Axel Melskens. Lindegården nu nedrevet
med Jan Zibrandtsens gård i baggrunden. I
dag Virumgade 25. Olie på lærred. 37x51 cm.
M561. Lyngby Kunstfond. Ca. 1940. Det var
oprindeligt en tvillinge gård, som nedbrændte
i 1838, men genopført som to gårde